fredag den 29. februar 2008
Podcast
Så har jeg leget med podcast og at abonnere på dem. Og egentlig også afmelde dem igen. Tror at det er de færreste jeg får hørt. Dertil er der så meget andet jeg hellere vil se, høre og lave.... Det kan jeg jo bare checke den fyldte harddisk på min DVD-optager for at bekræfte!! Men kan godt se det rigtig smarte i at man kan høre det man vil, når man vil og det er der også brug for hvis "man" skal overleve i fremtiden. Jeg kommer nok også til at bruge det noget mere - skal bare lige falde over det helt rigtige program, som jeg bare ikke kan leve uden at have hørt/set - og med en fuld DVD-optager, kan man jo godt sige at situationen er ved at blive aktuel :-) Havde dog flere gange problemer med at downloade/abonnere da jeg ikke har fået installeret et program til det. Men det formoder jeg vi hører mere om når vi får udleveret en mp3-afspiller (som vi vel skal til at lege med)
torsdag den 21. februar 2008
Bogmærkerne!

onsdag den 20. februar 2008
Når jeg bli'r gammel.....
Så er det vist på tide at komme i gang med 23 ting igen! Jeg har ikke fået kigget på det i et par uger - andet end når jeg bliver fundet på facebook og de daglige kunststykker, nyheder og tegneserier på min igoogle. Må indrømme at jeg endnu ikke er helt fortrolig med facebook, men det skyldes måske nok den manglende tid til at gå i dybden med tingene - men jeg skal nok komme efter det. Jytte (min gode kollega, siddende lige over for mig på kontoret) og jeg skal kæmpe os videre i morgen tidlig - det har vi lovet hinanden. Ligesom vi har gjort hidtil! Noget at det vi har grinet meget af er, at vi sidder og chatter selvom vi sidder lige overfor hinanden - men så har vi jo fået os et STILLEKONTOR! Men nørj, hvor man glemmer hurtigt når man får så meget puttet ind på så kort tid -
eller også må jeg bare erkende at jeg er ved at blive GAMMEL. ARGH....!!!!

mandag den 4. februar 2008
Hjælp, jeg bliver fundet ude på facebook!
Ja, så trængte virkeligheden sig på! Jeg er blevet fundet på Facebook af en jeg er gået i folkeskole med... Og det er jo egentlig ganske hyggeligt. SÅ skal jeg bare lige gennemskue at bruge det ordentligt - og absolut lade være med at glemme mine kodeord. For det er jeg blevet vældig god til her på det sidste. Og jeg som troede at jeg havde check på det. Jeg er så ellers ved at være helt god til at bruge firefoxen og den er jeg blevet glad for. Men lige nu summer mit hovedet af alle de nye ting, som er så spændene, men også tidskrævende. Man bliver jo fænget af skidtet :-)

Abonner på:
Opslag (Atom)